Cobra bliver til i 1948

Den 8. November 1948 blev Cobra dannet.

I bagcafeen til Notre Dame Hotel i hjertet af Paris, grundlagde seks ikke franskmænd Cobra. Den belgiske digter og kunstskribent Dotremont skrev et manifest, som han selv, Jorn, Appel, Constant, Corneille og Noiret underskrev.

" Ingen af os drømte om, at vi trods alt havde realiseret noget ene-stående" skrev Jorn i sit forord i bogen Held og Hasard.
Men det havde han og hans kunstnerkammerater. Navnet
Cobra er forkortelsen af Co– Copenhagen, br - Bryssel og a - Amsterdam.

I dag står Cobra som de tre små lande Danmark, Holland og Belgiens, væsentligste bidrag til nyere kunsthistorie, skrev Virtus Schade i sin bog , Cobra fra hoved til hale.

En sammenrullet slange blev bevægelsens symbol.

Cobra kunstnere malede spontant abstrakt. Man søgte tilbage til det allermest oprindelige: Barnets kunst. De primitive folkeslags kunst. De sindssyges kunst. Middelalderens kalkmalerier.

Cobra levede officielt i 3 år 1948 – 1951. Aktiviteten var hektisk og overvældende. Cobratidsskrifter blev udsendt, udstillinger blev holdt. Den mest betydningsfulde i november i 1949 på Stedelijk Museum i Amsterdam. Den endte i skandale p. g. a. Dotremonts politiske oplæsning.

I Holland betragter man Karel Appel som den centrale Cobra skikkelse. I Danmark utvivlsomt Asger Jorn og belgierne har deres Pierre Alechinsky.